Caitlin Madden
Caitlin er tilknyttet SUPERCREATIVE som tekstforfatter, kommunikationskonsulent og workshopfacilitator. Med en flersproglig baggrund og opvækst i bl.a. Bruxelles og Irland er hun desuden vores in-house oversætter.
Caitlin har arbejdet som udøvende arkitekt, undervist og forsket på Kunstakademiets Arkitektskole og de sidste fire år bl.a. været tilknyttet et projekt under Københavns Kommune, som udvikler og afholder kurser i kreativitet og tværfaglig tænkning blandt særligt begavede elever. Projektet er gennemført i samarbejde med en række offentlige institutioner, senest Statens Museum for Kunst.
Sideløbende driver Caitlin eget kommunikationsbureau med speciale i psykologi, kunst og design.