supercreative-web-bg-6.png
 
 
 
 
Jeg har i flere omgange arbejdet med Søren på opgaver for DR-Markedsføring, og jeg lyver ikke når jeg siger, at Sørens kreative evner hver gang har raget skyhøjt op i rummet. 

Søren er ikke nødvendigvis den der gør mest væsen af sig, han har en rolig og arbejdsom facon. Men de idéer og tanker, som han har været ophavsmand til i brainstorms, som jeg enten har faciliteret eller medvirket i, har været skarpe, kvikke og slet og ret originale. Det har været en udelt fornøjelse af arbejde med Søren.
— Lars AP, Founder & Partner, FFlink
Søren Chr mestrer både rollen som stærk strateg og som dygtig kreativ. Kombinationen har været guld værd i kampagnearbejdet, hvor Søren de seneste år har haft den strategiske kasket, men samtidig været god sparring og motivator i forhold til den kreative dimension af projekterne. Som medarbejder er Søren engageret, empatisk og vellidt. Og så har vi ved flere lejligheder nydt godt at Sørens evner som facilitator i vores ideudviklingsprocesser.
— Louise Agger Nexø, Brandingchef, TV 2 og TV 2 PLAY
Med en relevant præsentation og et par effektive øvelser gav Søren mig og mit private netværk af kommunikationsprofessionelle et tiltrængt boost til at generere superoriginale ideer - knivskarpt og til tiden.
— Martin Bergholz, Chefkonsulent Danica Pension
Søren lavede sammen med en assistent et en-dags ideudviklingsseminar for journalistikstuderende fra alle tre journalistuddannelser i Danmark. Det var en stor succes, viser en evaluering, vi foretog bag efter. 

På en gang formåede Søren at sætte os ind i, hvordan idéudvikling fungerer, samtidig med han gav os nogle helt konkrete redskaber til, hvordan vi kunne blive bedre til at udvikle idéer i en presset hverdag. 

Kurset havde en række praktiske øvelser, så vi prøvede redskaberne af, straks vi havde lært dem. Det virkede rigtigt godt, og kursisterne var glade for, at det ikke kun var teoretiske løsninger, der blev præsenteret, men at man kunne mærke, hvordan metoderne virkede i praksis. 

I løbet af dagen arbejdede vi både enkeltvist, i par og i grupper. På den måde kom vi omkring alle de måder, vi til dagligt arbejder på. 

På baggrund af alt dette kan jeg varmt anbefale at hyre Søren Christian Andersen til at lære journalister eller andre at få gode ideer.
— Rasmus Mark Pedersen, Morgenredaktør på Radio24syv
Det har fjernet en kæmpe blokering! Tak!! Søren er fantastisk god til at ”keep the flow” – dvs holde energien oppe ved at veksle mellem forskellige medier og forskellige øvelser. Enormt inspirerende og tankevækkende.
— Tina Robinson, skuespiller/sanger/stagefight performer og koreograf
Super godt, legende, med en lethed i formidling og i processerne. Fin guidning, der var en rød tråd i hele forløbet.
— Winnie, leder/ejer
Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Søren Christian Andersen i en årrække, og kan på det varmeste anbefale Søren ud fra hans faglige og personlige kompetencer. Ud over selv at være en kreativ sjæl, så har Søren en sjælden evne til at facilitere og stimulere kreativitet hos andre.
Sørens processer bygger både på hans naturtalent og videnskablig funderet systematik, som bruges til at opnå konkrete resultater, når der skal skabes idéer, koncepter eller når vejen dertil skal klarlægges for andre. Hans passion smitter og hans erfaring giver samtidig en tyngde som gør, at Supercreative får min varmeste anbefaling.
— Morten Stensgaard, Medieplanlægger, TV 2
Afvekslende, fyldt med humor.
— Berit Willumsgaard, Direktør, Albatros Travel
Oplevelsen af at have mange muligheder for at ”rykke”.
— Dortebet Suel, alternativ behandler
Søren Christian formår at skabe et helt unikt miljø for en brainstorm. Han sætter scenen klart og tydeligt, og så kan han en masse tricks, som fremkalder idéer – hos alle!

Søren Christian er selv super kreativ, og netop derfor er hans tilgang til strategi og briefs også unik. Hans briefs og hans sparring bærer tydeligt præg af, at han er en kreativ leder, som tager ansvar for at skabe den bedst mulige kreative proces med det bedst mulige produkt som resultat. Han er en stor inspiration, fordi han ved, hvad der skal til for at kickstarte den kreative del af hjernen. Og så er han i øvrigt også super behageligt selskab!
— Line Durhuus, Grafisk Designer & Art Director