UDVIKLINGSWORKSHOP 
– find flere brugbare løsninger

 

Udviklingsworkshops hjælper jer med at skabe en lang række løsningsmuligheder til en konkret opgave eller problemstilling i jeres virksomhed. Vi aftaler rammerne med jer på forhånd og tilrettelægger derefter et forløb, som passer til opgaven. Vi planlægger og faciliterer processen, jeres team løser opgaven. 

Metodisk består workshoppen af en vekselvirkning mellem input fra vores facilitator, øvelser som aktiverer deltagerne både fysisk og kreativt samt en eller flere kreative teknikker. 

 
 

UDVIKLING BASIS

Et grundlæggende udviklingsforløb

 

Anvendelse – Denne type workshop egner sig især til en indledende idégenerering til større opgaver– eller til afklaring af målsætninger og rammer for et projekt. Den er desuden velegnet til at løse mindre opgaver.

Indhold – Introduktion til idéudvikling, stemningsskabelse og etablering af kreative spilleregler. Kreativ fokusering: Bearbejdning og formulering af  den problemstilling, som skal løses, så den bliver så idéskabende som muligt. Opvarmning af de kreative muskler og fysisk aktivering.  Udvikling med en avanceret teknik eller to standardteknikker. Grovsortering af idéerne, udvælgelse og konkretisering af 1-3 valgte idéer.

Resultat – Forvent 1-3 brugbare og  konkretiserede idéer samt yderligere 2 til 4 supplerende kreative retninger. Der vil ofte efterfølgende skulle arbejdes videre med idéerne for at de alle fremstår som færdigbearbejdede og fuldt brugbare.

Varighed – En hel dag + opstartsmøde

UDVIKLING UDVIDET

Grundigt flerfaset-udviklingsforløb

 

Anvendelse – Denne type udvikling egner sig til de større, komplekse opgaver, hvor der ønskes gennemarbejdede løsninger, som er godkendt af de relevante beslutningstagere undervejs i processen, således at de fremkomne løsninger kan eksekveres umiddelbart efter forløbet.

Indhold – Session 1: Kreativ fokusering: Bearbejdning og formulering af  den problemstilling, som skal løses, så den bliver så idéskabende som muligt. Opvarmning af de kreative muskler og fysisk aktivering.  Udvikling af katalog af kreative retninger med standard- eller avanceret teknik. Prioritering/valg af 1 til 3 retninger. Pitstop 1: Retning vælges og godkendes. Session 2: Udvikling af en række løsninger ud fra den besluttede kreative retning med en udvalgt kreativ teknik. Sortering, udvælgelse og konkretisering af 3 til 5 løsninger. Pitstop 2: Pitch og godkendelse/valg af løsning. Session 3: Videreudvikling, forbedring og endelig beskrivelse af en eller to valgte idéer.

Resultat – Forvent to gennembearbejdede, fuldt beskrevne og godkendte løsninger, yderligere 1-3 brugbare idéer samt cirka 2 til 4 supplerende kreative retninger.

Varighed – 3 sessions fx. fordelt over en til tre uger + opstartsmøde + 2 pitstop/godkendelser undervejs + opfølgning/opsamlingsmøde

 

MERE INFO?

Kontakt os for mere information om Udviklingsworkshops:
sca@supercreative.dk / +45 2213 9202